Website til Nord

Anden generation web til byggeselskab med fart på

Da vi designede identitet til Byggeselskabet Nord var det en helt ung virksomhed. To erfarne spillere fra byggebranchen slog pjalterne sammen for at skabe et byggeselskab med fokus på kvalitet og professionalisme. Som lille virksomhed fik de naturligvis en lille hjemmeside. En one pager, der kort beskrev virksomheden, personerne bag og produkterne. Og naturligvis hvordan man kom i kontakt med dem.

Her snart to år senere er historien en helt anden. Virksomheden har 10 medarbejdere og omsætter for mange millioner. Og så skal hjemmesiden naturligvis opdateres, produkterne skal præsenteres mere detaljeret, der skal søgemaskineoptimeres og de vigtige referencer skal i fokus.

Vil du vide mere om hvordan vi arbejder med hjemmesider?

Levende billeder til en levende virksomhed

Da vi snakkede med Nord om hjemmesiden blev vi hurtigt enige om, at hjemmesiden skulle have en video. En kort fortælling om virksomheden, medarbejderne, dedikationen og sammenholdet. Så vi skød en film fra Hvidovre, hvor Nord var igang med en stor facaderenoveringsopgave.

De vigtige referencer

Referencer er vigtige. Måske særligt når man skal sælge byggeri til private. Kunderne vil gerne se relevante referencer på opgaver, der ligner deres egne. For det er en stor beslutning at få en totalrenovering af sin lejlighed, et nyt badeværelse eller et nyt køkken. Og lad os være ærlige. Håndværkere er ikke altid til at stole på.

Så vi tog ud til nogle af Nords kunder og fotograferede deres projekter. Og snakkede lidt med dem om, hvordan oplevelsen havde været.

Relevante referencer

Vilkår

  • Hostingaftalen er ikke refunderbar.
  • Hostingløsningen kan ikke overdrages til andre kunder eller tredjepart.
  • Hosting gælder i 12 måneder fra købsdato og fornyes automatisk for en ny 12-måneders periode, medmindre aftalen opsiges.
  • Skulle Monokrom ophøre, vil hosting blive afsluttet, og materialet overdraget efter kundens ønske

Vilkår

  • Kortet er ikke refunderbart
  • Kortet kan ikke overdrages
  • Klippekort er gyldige 2 år fra købsdato. Herefter bortfalder eventuelle ubrugte klip
  • Større opgaver løses altid med et fastpristilbud, også selvom du har et klippekort
  • Skulle Monokrom ophøre, vil ubrugte klip refunderes efter aftale eller, hvor muligt, overdrages til en anden designer efter kundens ønske