Har vi brug for tryksager i vore dage? Hvad er mulighederne? Hvilke tryksager producerer vi hos Monokrom? Læs med her!
Følelsen af papiret. Lugten af tryksværte. At bladre.
Verden bliver mere og mere digital. Og det bliver Monokroms lille verden også. Hvor vi tidligere lavede grafisk design af mange tryksager, er fokus nu flyttet til digitale produkter, primært hjemmesider og sociale medier. Ikke desto mindre har grafisk design af tryksager en stor plads i vores hjerter. Det er nu alligevel noget andet at producere tryksager end digitale produkter. Følelsen af papiret. Lugten af tryksværte. At bladre. Og når vi nu har trykt på papir siden Guttenberg startede den første trykmaskine i 1439, mon så ikke vi bliver ved lidt endnu?
En verden af muligheder
Når man producerer tryksager er der en masse fantastiske valg man skal træffe sammen med kunden. Hvilken papirkvalitet skal benyttes? Skal man vælge glittet papir, hvor farver og billeder står klart og skarpt, og hvor der er masser af muligheder for efterbehandling, cachering, lakering, foliering? Eller egner produktet sig bedre til at blive designet på ubestrøget genbrugspapir. Hvor man får et mere naturligt udtryk, der måske passer bedre til jeres brand? Hvad med trykfarver. Skal man køre med CMYK-farver, hvor fotografier kommer til deres ret, eller skal der køres med PANTONE-farver, så man kan få farver der stråler i helt andre nuancer, fx neon, guld eller sølv.
De mange tryksager
Selvom vi producerer færre brochurer og andre tryksager end for 15 år siden, er der stadig mange ting der ryger til tryk. På den ene eller anden måde. Vi producerer fx stadig masser af visitkort. Nogle kunder vælger stadig at få trykt brevpapir. Kuverter designer vi til gengæld sjældent. Andre produkter køres på ekstremt store formater. Stilladsbannere og byggepladsskilte for eksempel. Læs vores blogindlæg om tryksagen er død eller ej.
Grafisk design af tryksager hos Monokrom
Plakater
Tryksagens legebarn. Få designet dit budskab i storformat. Klare budskaber. I punktstørrelse 350!
Brochurer
Sælg dine produkter eller fortæl om din virksomhed. Vi laver grafisk design til store og små brochurer.
Foldere
Til den lille historie. Til postkassen. Opslagstavlen. Eller til at stikke i hånden på kunden på vej ud.
Magasiner
Bliv synlig over for dine kunder med et magasin, hvor I løbende kan fortælle jeres historie.
Papirlinjer
Brevpapir, kuverter, visitkort. Stadig uundværlige rekvisitter for enhver virksomhed.
Årsberetninger
Sæt et blæret punktum og send fortællingen om året der gik til dine kære kunder og kolleger.