fbpx
Dark mode Light mode

Identitet til Tingbjerg Skole

Fra starten af det nye år går vi igang med ny identitet til Tingbjerg Skole. Denne gang i Københavns Kommunes nye designmanual.

Af Lars Degnbol

Det er spændende som designer at få benspænd. Dogmer. Regler trukket ned oppe fra, som er ufravigelige. For selvom det i udgangspunktet virker begrænsende, så er begrænsninger frisættende for kreativiteten. Det kan du læse om i vores case om Identitet til Carolineskolen.

Og nu er Københavns Kommune så kommet med det ultimative benspænd til vores identitetsopgaver for københavnske folkeskoler. Det er ikke længere tilladt at designe et egentligt logo til skolerne. Eller nogen andre institutioner i kommunen, for den sags skyld.

Æv. Men så alligevel. Fedt. Vi kaster os over opgaven, for identiteten er ikke helt dum. Faktisk slet ikke. Designet af Danmarks førende designbureau E-types, er der masser af muligheder for at skabe en levende identitet til vores kommunale kunder. Det glæder vi os til at gå i gang med, sammen med Tingbjerg Skole.

Scroll til toppen