Grafisk design som i gamle dage

Verden bliver mere og mere digital. Og det bliver Monokroms lille verden også. Hvor vi tidligere lavede grafisk design af mange tryksager, er fokus nu flyttet til digitale produkter, primært hjemmesider og sociale medier.

Ikke desto mindre har grafisk design af tryksager en stor plads i vores hjerter. Det er nu alligevel noget andet at producere tryksager end digitale produkter. Følelsen af papiret. Lugten af tryksværte. At bladre.

Det, at produkter får en fysisk manifestation betyder, at der er en masse valg man skal træffe sammen med kunden. Hvilken papirkvalitet skal benyttes. Skal man vælge glittet papir, hvor farver og billeder står klart og skarpt. Og hvor der er masser af muligheder for efterbehandling, cachering, lakering, foliering. Eller egner produktet sig bedre til at blive designet på ubestrøget papir. Hvor man får et mere naturligt og mindre insisterende udtryk. Eller skal der vælges genbrugspapir. Mulighederne er mange og udtrykket vidt forskelligt. Og hvad med trykfarver. Skal man køre med CMYK-farver, hvor fotografier kommer til deres ret, eller skal der køres med PANTONE-farver, så man kan få insisterende farver i helt andre nuancer, fx neon, guld eller sølv.

De mange tryksager

Selvom vi producerer færre brochurer og andre tryksager end for 15 år siden, er der stadig mange ting der ryger til tryk. På den ene eller anden måde. Vi producerer fx stadig masser af visitkort. Nogle kunder vælger stadig at få trykt brevpapir. Kuverter designer vi til gengæld sjældent. Andre produkter køres på ekstremt store formater. Stilladsbannere og byggepladsskilte for eksempel.

Plakater

Tryksagens legebarn. Få designet dit budskab i storformat. Klare budskaber. I punktstørrelse 350!

Brochurer og kataloger

Sælg dine produkter eller fortæl om din virksomhed. Vi laver grafisk design til store og små brochurer.

Foldere

Til den lille historie. Til postkassen. Opslagstavlen. Eller til at stikke i hånden på kunden på vej ud.


Logo og designmanual

Magasiner

Bliv synlig over for dine kunder med et magasin, hvor I løbende kan fortælle jeres historie.


Papirlinjer

Brevpapir, kuverter, visitkort. Stadig uundværlige rekvisitter for en hver virksomhed.


Årsberetninger

Sæt et blæret punktum og send beskrivelsen af virksomhedens udvikling til kunder og interessenter.

Ring til os nu på26 28 26 36

Kontakt

Se nærmere på udvalgte referencer