Menu
Der er mange ting man skal være opmærksom på når man går igang med arbejdet med en ny designguide. Læs med her.
Der er mange ting man skal være opmærksom på når man går igang med arbejdet med en ny designguide. Mange går ind i processen med det for øje, at man skal få styr på det eksisterende design. At de produkter der findes i virksomheden nu, skal redesignes og relanceres i nye designmæssige klæder. Men det er ofte en forkert vej at gå. Læs med her.
Men når man står overfor en så gennemgribende redefinering af sit design er det værd at tænke lidt videre. Gør vi tingene rigtigt nu? Har vi de rigtige arbejdsgange? Er vores kommunikation optimal i forhold til hvad vi vil formidle og til hvem? Spilder vi tid og ressourcer? Er vi repræsenteret på de rigtige kanaler?
Det første man bør overveje når man går igang med forarbejdet til den nye designguide er, om nogle af de gamle produkter skal overgå til et digitalt workflow. Hvad med brochuren, fx? Skal man fortsat vedligeholde den, og trykke den på lækkert papir? Eller skal man gå over til at lægge informationerne på hjemmesiden (hvor de måske allerede ligger i forvejen)? Hvor mange brochurer deles der rent faktisk ud? Husker man dem til kundemøder? Er de altid opdateret med de nyeste informationer?
Pointen er bestemt ikke at man skal droppe brochurerne. Vi er store fortalere for trykte produkter, og vi mener ikke tryksagen er død. Det kan man læse mere om i det her blogindlæg. Men hvis man vælger en trykt brochure skal man gøre det ordentligt. Kæle for papirkvaliteten. Vælge et specielt format. Præge, lakere, foliere, udstandse eller gøre et eller andet, så modtageren gemmer brochuren og ikke bare smider den i den nærmeste papirkurv.
Når man så har valgt den eksklusive (og lidt dyrere brochure), så må man sørge for at den ikke skal skiftes i tide og utide. Teksten skal gennemskrives, så alle dagsaktuelle informationer om omsætning og antal medarbejdere fjernes. Og sidst men ikke mindst skal man opdatere sine arbejdsgange. Det skal indskærpes for alle udad farende medarbejdere at de skal huske brochurerne når de kommer til møder, og at de skal huske at lade et par stykker ligge når de er færdige.
Og så skal der naturligvis opsættes regler for brochuren i den nye designguide. Der er to muligheder. Enten kan man tilføje et egentligt kapitel i manualen hvor disse informationer og regler er listet. Grids, afsnitsformater, displaytype, brug af billeder og supergrafik. Gør man det på denne måde får man et meget styret design, med stor genkendelighed mellem de forskellige produkter. Eller det kan være som eksempler, placeret sidst i manualen. Det er en mere moderne – og tit også billigere måde. Fremtidige grafikere får inspiration til deres arbejde med brochuren, men der kommer større variation i de forskellige tryksager.
Du kan læse mere om vores arbejde med tryksager her.
Det er kotume i danske virksomheder, at man slutter mødet med at aflevere et visitkort, og de fleste virksomheder får da også stadig trykt visitkort. Det er klart vores anbefaling at man fortsætter med visitkort. Og de skal naturligvis beskrives i designguiden. I det daglige arbejde er der primært tre muligheder. Enten placerer man arbejdet med nye og opdaterede kort hos en ekstern grafiker. Så betaler man lidt hver gang man skal lave nye kort og opdatere gamle. Ellers kan man gøre arbejdet internt. Det kan være man har en intern grafiker eller en HK’er med InDesign-kendskab. Så skal man sørge for at arbejdet med designguiden inkluderer InDesign-skabeloner af visitkortene. Den tredje mulighed er at lade trykkeriet stå for opdateringer og nye kort. Her er der forskellige muligheder fra trykkeri til trykkeri – nogle af de store trykkerier har sågar on-line løsninger, hvor man foretager bestillingen via en hjemmeside.
Hvis visitkort er jeres first line grafiske produkt, så skal I sørge for at de er ekstra lækre og eksklusive. Der er så mange muligheder for at arbejde med formater, papirkvaliteter, lakering, foliering, indfarvning af kanter, osv. Men bliver det så ikke dyrt hver gang der kommer en ny medarbejder. Det behøver det ikke blive.
Alle disse valg skal beskrives i manualen. Papirkvalitet, gramvægt, efterbehandling. Så det ikke går tabt når en ny medarbejder overtager ansvaret.
Man kan vælge at trykke en ordentlig stak blanke kort på store trykark, og påføre alle de eksklusive effekter en gang for alle. Så opbevares trykarkene hos trykkeriet, og nye medarbejderes visitkort køres på disse ark, måske endda som billigt digitaltryk.
Til gengæld kan de fleste virksomheder godt glemme kuverter. Det er forsvindende få breve der bliver sendt efterhånden, og arbejdet med en ny designguide kan være en kærkommen lejlighed til at få de sidste breve over i et digitalt workflow. Til de allersidste breve kan man få lavet en stak labels. Det skal naturligvis beskrives i designguiden.
Og hvad med det trykte brevpapir? Det er faktisk også vores erfaring at det er på vej ud. Så her kommer den gode skabelon ind i billedet, og den skriver jeg om lige om lidt. Og netop på grund af skabelonen skal brevpapir være en del af designguiden.
Det er oplagt at der skal indgå skabeloner i den nye designguide. Hvis flere forskellige medarbejdere fx producerer præsentationer i Keynote eller Powerpoint skal der udarbejdes en præsentationsskabelon der sikrer, at der altid er samme udtryk. Og i den moderne virksomhed er Powerpointen jo faktisk et nøgleprodukt, så skabelonen skal være lækker og være 100% i tråd med designguiden.
Skal den så også kunne printes? Med hvide sider, så der ikke bruges for meget blæk i printeren? Ja. Og nej. Det afhænger af arbejdsgangene. Er der nogen der printer præsentationerne mere? Hvis ikke, så skal den laves så fedt som muligt, med indfarvede sider og store billeder. Printes den, så skal man spørge sig selv, om man bruger præsentationen rigtigt, eller om den måske skal suppleres eller erstattes af et andet produkt.
Ind i mellem møder man virksomheder der bruger powerpoint helt forkert. Der fx udarbejder tilbud eller rapporter i powerpoint. Egentlig kun fordi man gerne ville skrive med store bogstaver eller have et horisontalt format. Den type arbejdsgange skal ændres når den nye designguide skal implementeres. For uanset hvor god du er til at skrue skruer i med en hammer, så er en skruemaskine bedre.
Uanset hvor god du er til at skrue skruer i med en hammer, så er en skruemaskine bedre.
Wordskabelonerne er heller ikke til at komme uden om. Og her er der virkelig mange muligheder. I modsætning til powerpoint, der ikke er den skarpeste kniv i Office-skuffen, så er Word højt begavet. Der er utallige muligheder, og enhver proces omkring udvikling af wordskabeloner bør starte med et møde med skabelondesigneren, hvor der foretages en behovsafklaring og mulighederne listes. Tit kan den samme skabelon klare flere forskellige opgaver, fjerne og påføre logoer, skifte mellem forskellige adresser og meget mere.
Wordskabeloner er alt for avancerede til at vi rører ved dem. Til gengæld har vi en af danmarks bedste skabelondesignere som fast samarbejdspartner.
Derfor er en meget stor del af vores arbejde med designguides til virksomheder og institutioner centreret omkring skabeloner. Og skabelondesigneren er en af vores vigtigste samarbejdspartnere.
Det er dog ikke alle produkter der skal laves som skabeloner. Mange virksomheder er så optaget af at lave interne workflows omkring alle produkter, og det kan være en fejl. Nogle produkter skal kun opdateres en eller to gange om året, og måske er det bare et komma der skal fjernes eller et tal der skal opdateres. At få designet wordskabeloner til alle disse produkter kan være en fejltagelse.
Tit og ofte vil man få et smukkere og mere velfungerende produkt ved at lade os designe og opdatere produktet.
Det kan jo være man lave et klippekort så timer opgøres på kvartersbasis. Eller man har måske i forvejen en medarbejder der har lidt evner indenfor InDesign, så man kan vælge at få leveret kildefiler.
For rigtig mange af de henvendelser vi får vedr. udarbejdelse af en ny designguide, er processen startet fordi man ville lave en ny hjemmeside. Mange er gået igang med arbejdet, har ansat et webbureau, og finder så pludselig ud af at en ny hjemmeside og et nyt design er to forskellige ting. Og at webdesignere ikke nødvendigvis er identitetsdesignere. Og nu kommer kunden med en ny hjemmeside og vil gerne have styr på grafikken. Vi skal bare tage udgangspunkt i den nye hjemmeside.
Det er ærgerligt at få de henvendelser. For ligegyldigt hvor gerne vi vil, så synes vi det er den omvendte verden.
Det nye webdesign skal naturligvis ikke tage udgangspunkt i et konkret produkt, men i nogle strategiske overvejelser om hvem man er, hvad man sælger og til hvem. Markeds- og konkurrentanalyser.
Der kan være løsninger. Hvis hjemmesiden er rigtigt skruet sammen kan vi godt påføre vores nye identitet på hjemmesiden ved at skrifte logo, farvekoder i CSS og evt. nye billeder, mv. Men det er altså ikke den rigtige proces.
