I serviceindustrien siger man, at “kunden har altid ret”. Altså ligegyldigt hvor skørt og grotesk kundens ønske er, så har han ret, fordi det i sidste ende er ham, der betaler regningen.
I serviceindustrien siger man, at “kunden har altid ret”. Altså ligegyldigt hvor skørt og grotesk kundens ønske er, så har han ret, fordi det i sidste ende er ham, der betaler regningen. Ind i mellem hører jeg kolleger give udtryk for den samme holdning. Kunden har ret. Kunden skal gøres glad, og det gør man ved at høre godt efter, smile og rette ind. Du får det, som du gerne vil have det.
På den anden side høres det modsatte synspunkt også i branchen. Og det nok noget oftere end ovenstående. Kunden har aldrig ret. Kunden har ikke forstand på kommunikation og grafisk design, og bør derfor forholde sig tavs og imponeret, mens sagkundskaben udøver sin magi. Kan kunden ikke lide det færdige resultat, er det ham der er noget galt med. It’s fashion, dear.
Mange år i branchen har lært mig, at sandheden ligger midt mellem disse to synspunkter. Og nogle gange er begge synspunkter rigtige, for den samme kunde, i den samme opgave. Den dygtige grafikers kan, fra gang til gang, vurdere hvornår kunden har ret og hvornår man selv har det. Og denne evne sikrer, at der bliver produceret stærke grafiske produkter, der er rigtige for den specifikke kunde og hans marked og målgrupper.
Jeg har været ude for processer, hvor kundens kommentarer har gjort slutproduktet markant bedre. Kunden har simpelthen gjort opmærksom på nogen muligheder, som vi ikke havde set. Og der må man som ekspert bare sige, fedt, gode kommentarer, og rette produktet til. Når det er sagt, har jeg langt oftere været ude for, at en kundes kommentarer havde potentiale til at gøre produktet dårligere, svagere, mindre markant og mindre synligt. Her er det min opgave at stå fast og sagligt argumentere for, hvorfor jeg mener min løsning er den bedste for kunden.
Det med de gode argumenter, er måske det aller vigtigste. Både for kunden og designeren 🙂