Menu
Da Københavns Kommune sidste år kom med deres nye visuelle identitet var det med et flot nyt logo og en lækker designguide. Der var bare en streg i regningen. Det var ikke længere muligt for kommunens institutioner at designe logoer. Men da vi nærlæste designguiden, blev vi straks i bedre humør.
Da Københavns Kommune sidste år kom med deres nye designmanual var det med et flot nyt logo. Byens tårne var blevet rentegnet og som noget nyt omkranset af navnetrækket. Et cirkulært logo, der virkede friskt og imødekommende. De dygtige designere hos E-types havde tegnet en skrifttype, KBH, der var stærk og signifikant, og sammen med logoet og enkle stregikoner var den grundstammen i en vellykket identitet.
Well. Der var et enkelt punkt, der voldte lidt hovedbrud hos Monokrom. Gennem de sidste 10 år har vi designet en del logoer til københavnske folkeskoler. Sammen med logoerne har vi designet stærke visuelle identiteter, der har hjulpet skolerne med at blive synlige overfor forældrene i deres lokalområde.
Disse logoer havde Københavns Kommunes nye visuelle identitet en holdning til. En ret markant holdning. Faktisk var ikke længere tilladt at designe selvstændige logoer til kommunens institutioner. Det var slut. The end. Finito.
Det var naturligvis den første reaktion hos Monokrom. Vi har designet visuel identitet til mange københavnske folkeskoler, og det ekstremt spændende arbejde med skolerne og deres dygtige skoleledere, har været en del af vores speciale de sidste 15 år.
Men også ærgerligt fordi vi har oplevet, at vores logoer har haft en vigtig betydning for skolerne. Identiteterne har været en grafisk krog, man kunne hænge skolens værdier og visioner på. Logoerne har talt ind i skolernes DNA og på den måde været afgørende for at formidle alt det gode og særlige der foregår på den enkelte skole.
Logoerne har talt ind i skolernes DNA og på den måde været instrumentelle i at formidle alt det gode og særlige der foregår på den enkelte skole.
Men logoerne og de tilhørende visuelle identiteter har også haft et andet formål. De har gjort skolerne til stærke lokale “brands”, der har kunne tiltrække og fastholde elever og lærere. For en del af de logoer vi har lavet, er for skoler der har oplevet udfordringer i rekruttering af nye elever. De er blevet designet samtidig med brede strategier for at højne elevoptaget, og de har været medvirkende til at fortælle en ny og frisk historie om skolerne i deres lokalsamfund.
I starten stod vi uforstående overfor kommunens beslutning. Var de blevet overtalt af nogen smarte designere, der opfattede kommunen som et hvert andet corporate brand, og ikke havde forståelse for de mange forskellige institutioners diversitet? Troede de, at alle institutioner kunne skæres over en kam? At en skole på Østerbro skulle have samme identitet som Amager Forbrænding eller Borgerservice? Det virkede som en dystopisk fremtidsvision.
I starten stod vi uforstående overfor kommunens beslutning. Var de blevet overtalt af nogen smarte designere, der opfattede kommunen som et hvert andet corporate brand, og ikke havde forståelse for de mange forskellige institutioners diversitet?
Eksempel på designguide med tilhørende grafisk element til Lundehusskolen. Der er to elementer, der begge tager udgangspunkt i træets årringe, og handler om vækst i trygge rammer. Logoet var det sidste vi nåede at designe før den nye designguide trådte i kraft.
Men en anden del af os forstod naturligvis godt hvad det var Københavns Kommune var i gang med. For det er en proces der foregår i flere andre europæiske hovedstæder, blandt andet Stockholm og Amsterdam. Kommunen er træt af kun at være kendt som den store institutionelle teknokrat, der reparerer huller i vejene, udsteder parkeringsbøder og sender ledige i aktivering. Københavns Kommune ønsker at tage ejerskab for alle de gode ting der foregår i kommunens regi. Skoler, børnehaver, kulturinstitutioner, etc. Vise, at kommunen også er de mange farverige, kreative og signifikante institutioner, som blandt andre de 65 københavnske folkeskoler er.
Da det første chock havde lagt sig gik vi naturligvis i gang med at nærlæse kommunens nye designguide. Og det gik op for os, at E-types faktisk har gjort et rigtig godt stykke arbejde. Som sædvanligt, fristes man til at sige. Noget er fælles for alle institutioner:
Men der er også mulighed for at lave lokal branding. Rigtig gode muligheder, faktisk. E-types introducerer det de kalder et “grafisk koncept”. Det er ikke præciseret hvad det i detaljer indebærer. Vi tolker det som det vi normalt kalder et “supergrafisk element”. Altså et grafisk element, der er identitetsskabende, og kan benyttes i stedet for — eller som supplement til logoet.
Supergrafikken er et element, der altid har været enormt vigtigt for os, og som vi har brugt ligeså meget energi på at udvikle som vi har på logoerne. Hvor logoet i sit udtryk skal være professionelt og stringent i sit udtryk, må supergrafikken gerne være legende og kreativ. Særligt når det drejer sig om skoler.
Eksempel på supergrafik til Lykkebo Skole. Elementet tager udgangspunkt i fortællingen om børn i et farverigt og fagligt fællesskab. Elementet er gennemgående i alt hvad Lykkebo Skole kommunikerer og er med til at skabe en stærk identitet omkring skolen.
Hvad betyder den nye designguide for de københavnske folkeskoler. Ja, det betyder at det er slut med at designe sine egne logoer. Og at Københavns Kommune bliver mere tydelig som overordnet afsender. Men det betyder samtidig, at der — indenfor rammerne af kommunens nye designguide — er rigtig gode muligheder for at skabe stærke, lokale identiteter, der afspejler den enkelte skoles værdier og visioner.
Vi er allerede i fuld gang med arbejdet. Vi har allerede udviklet grafisk koncept til Sluseholmen Skole, og nu afventer vi blot at rulle det ud. Og vi er i fuld gang med at arbejde med Tingbjerg Skole om et grafisk koncept til dem. Det har været enormt spændende at arbejde med den nye designguide, og vi glæder os til fortsat at hjælpe københavnske folkeskoler med at få designet en stærk identitet.
Hvis du er interesseret i at læse mere om vores arbejde med visuelle identiteter kan du læse videre her.
