1. Logoet er et ikon eller et piktogram, altså en illustration. Et eksempel: du er ejendomsmægler, og dit logo er et lille hus. Det er for banalt.
  2. Dit logo er en rebus. Lidt i stil med ovenstående. Logoet viser med billeder, hvad det er du laver. Så er man kommet for tæt på.
  3. Dit logo er pixelleret. Et logo der findes i en dårlig opløsning, brugt i en for stor størrelse. Måske kopieret fra hjemmesiden. Det er bare uprofessionelt.
  4. Logoet bruges i forkerte farver. Der vil altid være små nuanceforskelle mellem fx hjemmeside og trykte produkter, men det skal være indenfor rimelighedens grænser.
  5. Logoet er ikke responsivt. Et alt for langt navnetræk bruges som profilbillede på Sociale Medier. Det ser skørt ud og er ulæseligt. Læs om det responsive logo her.
  6. Du bruger forskellige fonte, snit eller spatieringer til navnetrækket. Du skal aldrig selv “skrive dit logo”. Dine kunder skal se det samme navnetræk hver gang.
  7. Dit logo bruger to eller flere fonte. Det kan være en fin idé at have sæt af typografier i sin kommunikation, men aldrig i logoet.